Den digitale haves historie

 2,935 total views,  1 views today

I internettets barndom var det universiteterne, der lagde forskningsviden ud på deres egne domæner. De første hjemmesider udsprang deraf ved, at ansatte og senere studerende fik deres egne sider, hvor de skrev om dem selv, deres forskning, studier og interesser.

Idéen om den digitale have er ikke ny. Da de første personer begyndte at lægge personlig viden ud på personlige sider (kaldet hjemmesider) ved hjælp af håndskrevet html opstod begrebet. Der skete en opblomstring af personlige hjemmesider og sider med personlig viden. Dette kan man kalde den digitale have version 1.

Kommercialisering af internettet

Så kom virksomhederne på banen og internettet blev langsomt kommercialiseret. Nyheder fik en ny betydning, da den på nettet kunne konkurrere og overgå flow fjernsynets “breaking news” med hensyn til opdateringer.

Først med “opfindelsen” af bloggen og de sociale medier fik “hjemmesiden” et nyt comeback. Nu kunne almindelige mennesker også publicere deres tanker uden at skulle nørde med html koder (alt for meget). Når jeg skriver hjemmeside i anførselstegn, så er det fordi bloggen er tidslinjebaseret og ikke kontekstbaseret. En digital have er kontekstbaseret.

Da de sociale medier “flyttede” ud på de mobile enheder, så flyttede stort set alle de personlige blogs med. Tilbage blev de bloggere, som skrev indlæg af emne karakter, som f.eks. opskrifter. Disse blev ofte omdannet til små virksomheder, hvor ejerne solgte deres personlige viden.

Ejerskab af personlig viden

I de sidste cirka fem år har diskussionen på internettet handlet om ejerskab af viden, især personlig viden. Men vi ser ikke så meget til det, fordi der ikke er nogle kommercielle interesser i det, tværtimod.

De sociale medier høster folks personlige viden, så den kan bruges til at manipulere dem holdningsmæssigt. Folk tror, at de har kontrollen på de sociale medier, men det er forkert. Manipulation er en mild form for hjernevask. Folk bliver snæversynede og vidensmæssig dummere. Mange personer stræber efter berømmelse, eller også en forretning i at blive de “sociale mediers evangelister”, nemlig influencere. Men størstedelen af befolkningen tilsyneladende er ligeglade med at de bliver misbrugt, de bagatelliserer det eller er uvidende. Det kan der være mange årsager til.

Men med diskussionen om ejerskab af viden og som modtrend til de kommercielle sociale medier er den digitale have dukket op igen som begreb.

Det er måske tale om en slags spirende digital revolution, som vi kan kalde den digitale have version 2.

Andre historier

På denne hjemmeside fra 1998 beskriver Mark Bernstein problemer omkring hyperlinks navigation på internettet. Han mener, at det handler om at finde en balance mellem kaos og struktur, så brugere bliver på siden, udforsker den og reflekterer over indholdet.
Hypertext Gardens: Delightful Vistas

I Maggie Appleton’s digitale have kan du finde en god historisk gennemgang med links til gode understøttende artikler.
A Brief History & Ethos of the Digital Garden

– Siden er sidst opdateret 14. januar 2021 Kl. 21:13