Henrik Falk

Mellem fiktion og virkelighed

Månekvinden

Månekvinden af Henrik Falk er en lyrisk roman, der fører dig ind i kærlighedens store følelser.
Den handler om begær, forelskelse, forventninger, drømme, smerte og meget mere.

Du kommer fra
        en anden verden
    end den
    jeg kommer fra
        og alene dét
    vækker mit begær
    efter dig,

siger hovedpersonen.

Men han ved også, at der er meget mere på spil end begær.
Han har sat sit liv på spil for at opleve kærligheden med en helt speciel kvinde. Månekvinden.

For første gang i hans liv tror han på kærligheden, og at han har fundet den eneste ene. Kvinden i hans liv. Han er forelsket.

Men månekvinden er sulten og lunefuld.

Om bogen

Bogen er en parafrase over Märta Tikkanens: “Århundredets kærlighedeventyr”.

På en rejse møder hovedpersonen kvinden i hans liv. Den mandlige hovedperson har fundet den eneste ene, men forventninger bliver ofte overgået af virkeligheden.

Bogen giver et indblik i, hvad der foregår bag hovedpersonens ydre; hans følelser, tanker og refleksioner. Kan kærligheden sejre over de indre dæmoner?

– Hovedpersonen er et seriøst bud på en moderne manderolle, siger Henrik Falk. Men han erkender også, at det kræver både mod og en moden mand at stå frem og fortælle, hvad der foregår i mandens indre.

– Der mangler nutidig litteratur, hvor det er den indre og ikke den ydre handling, der lægges vægt på, mener forfatteren, som gerne vil have mænd og kvinder til at tale mere sammen om deres tanker og følelser.

Anmeldelser

bogsyn.dk skriver om bogen:
Der er masser af volumniøs besættelse i denne vidunderlige lyriske fortælling om kærlighed. Som man kan spørge om så ER en kærlighedshistorie og ikke mere en lektie udi blind og ekstrem besættelse så stor, at det netop ikke KAN være kærlighed. Det ser vi til undervejs i læsningen, når vi gør pauser og eksistentielt får refleksioner over, hvad alt det her med elskov, interesse, forelskelse og kærlighed har gjort for os og ved os.


En kvinde skriver om bogen:
“Efter at have læst ”Månekvinden” fik jeg lyst til at give mine anbefalinger af bogen videre. Den er meget fængslende og skrevet på en ligefrem og eftertænksom måde, der fangede mig ind fra første side. En kærlighedshistorie fra forelskelsen opstår og, som tiden skrider frem i bogen, beskriver de følelser og tanker manden gør sig om sig selv og ”Månekvinden” i det forløb de gennemlever.

Den kan læses hurtig, men indholdet er sansemættet, følelserne er stærke og intense, livshistoriernes konsekvenser og refleksion over sammenhænge – skrevet præcist og med få ord. Jeg stoppede op, læste igen og blev optaget af mine egne refleksioner.

Det er ikke de vilkår eller livsbaner bogens personer har, der er afgørende for, at jeg blev draget med, men det at jeg kunne spejle mig eller genkende de følelsesmæssige historier og forløb.

Det er lyrik med empatisk elegance.

Forløbet fik mig bl.a. til at tænke over forelskelsens periode og den sårbarhed der er i forløbet fra forelskelse til et kærlighedsforhold. Jeg tænkte på vores søgen efter at nå hinanden, tæthed og dog alligevel respektfuld afstand, på kontrol og at afgive kontrol og finde det fælles, opnå en balance, at følges i takt og se hinandens behov undervejs. Måske er jeg blevet mere bevidst om at opfatte et kærlighedsforhold som et liv i stedet for et mål. “

Kvindebladet Søndag, nr. 19 fra den 9. maj 2011 skriver kort om “Månekvinden” på deres SPOTlight sider.

Henrik Falk er med Månekvinden – en kærlighedshistorie indstillet som kandidat til Danske Banks Debutantpris 2011. Henrik Falk er den eneste kandidat i 2011, der bidrager med lyrik.

Bogen er udgivet i 2011. Kan ikke købes mere.

226 total views, 1 views today

Facebook Feed

Error occured while retrieving the facebook feed

Kontakt

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

captcha

Gennem tiden

Copyright © 2019 Henrik Falk
Vis deling
Skjul deling